aktuelt_borgernes hus

Idéprogram for Borgernes Hus i Odense er afleveret

I sidste uge præsenterede Blue Bakery et idéprogram for Borgernes Hus sammen med vores gode samarbejdspartner Urgent.Agency for Odense Kommune, By- og Kulturforvaltningen. Idéprogrammet er udviklet henover foråret på baggrund af en intensiv brugerorienteret designproces med husets aktører samt nuværende brugere.

 

Med Borgernes Hus ønsker Odense Kommune at udfordre og nytænke måden, at kommune og borgere i fællesskab kan yde og skabe velfærd på. Huset skal indeholde Hovedbibliotek, Musikbibliotek, Borgerservice, Center for Civilsamfund og Frivilligcenter Odense med et samlet areal på ca. 9.000 m2 i det nuværende Odense Banegårds Center.

 

Efter sommer skal vi, i dialog med totalrådgiverne, kvalificere og sikre at viden, koncept og indretningsprincipper fra idéprogrammet forankres i det endelige dispositionsforslag for huset.

 

Læs mere om projektet på Dansk Design Center’s hjemmeside