Kontor og shoppingcenter i Berlin har kostet 150 millioner euro.

Bygningen blev aldrig bygget færdig og skeletstrukturen har været forladt siden 1997.

Foto: Christian Helmle

”White Elephants” er et begreb for store og enorm udgiftstunge byggeprojekter, der er blevet forladt eller aldrig har været taget i brug. Begrebet stammer fra det post-koloniale Afrika men der findes også masser af ”hvide elefanter” her i Europa.

Fotografen Christian Helmle har i sin publikation ”Weisse Elefanten / White Elephants”  lavet en fin dokumentation af nogle af disse efterladte bygningsværker. Alt fra sportsstadioner, togstationer, atomkraftværker, og temaparker, der ikke er i brug mere til kirker, svømmehaller, havne og motorveje, der aldrig nåede at blive bygget færdige.

Disse solitære monumenter står som nutidige ruiner i det urbane landskab og fortæller historier om magtmisbrug, korruption, urealiserbare drømme og spild af ressourcer. Dét som Konrad Tobler i sin introduktion til bogen i en fællesbetegnelse kalder for planlægningsarrogance.

I 2011 besøgte jeg Der Spreepark i Berlin, som var den største forlystelsespark i det kommunistiske DDR i 1970’erne. I 2001 gik den private ejer af parken konkurs og flygtede til Peru, hvor han tog 6 store attraktioner fra parken med under påskud af, at attraktionerne skulle fragtes med container til reparation. Parken har siden lukningen fået lov til at stå og forfalde.

En meget omdiskuteret ”hvid elefant” var Palast der Republik i Berlin – det tidligere Østtysklands parlamentsbygning, som kun var i brug i 14 år indtil DDR blev opløst. Diskussionen om bygningens fremtid var omfattende. Mange mente at også de fysiske rammer for det socialistiske enhedsparti burde slettes – mange andre at bygningen skulle genbruges og konverteres til nye formål. På dette tidspunkt havde mange kunstnere i flere år benyttet Paladset til udstillinger og events. I 2002 blev det besluttet at Palast der Republik skulle rives ned.